Fra stækkede vinger til smuk svane

Fra stækkede vinger til smuk svane

Af Ellen Elsnab, Brand New Day

Trusted advisor, storyteller & big picture thinker for ledere og virksomheder, der vil have bæredygtig succes

Jeg havde glædet mig længe til det første practitioner hold i Bevidst Lederskab. Da jeg hørte, at datoerne var klar, var min første reaktion, at tiden var helt rigtig. Jeg trængte til forandring i mit liv, og jeg trængte til at rette fokus mod mig. 
 
Min mor var død et halvt år inden efter flere års alvorlig sygdom. Jeg var i sorg og ved at rejse mig igen efter en stresssygemelding. Min virksomhed havde lidt under, at jeg havde kørt på halvt blus i en lang periode. Der var lavvande i energi og økonomi, og jeg oplevede generelt, at jeg havde brug for at rydde op i mit liv – fysisk og mentalt. Jeg havde længe hørt en svag klang af min indre stemme, som kaldte på fornyelse – og på mig. På practitioner forløbet kunne jeg give mig tid til at lytte til den stemme. 

En fysisk og mental oprydningsproces

Jeg havde som målsætning at være mere i flow i mig, mine omgivelser og mine relationer. Rammen for det hele var de 3 måneders forløb i Bevidst Lederskab. En integreret del af forløbet er at foretage proaktive handlinger. Jeg brugte en fysisk oprydningsproces som en støttende konkret proaktiv handling, mens jeg samtidig ryddede op i mit liv på mere abstrakte planer. Alt imens jeg fik ryddet op i mit hjem, ryddede jeg også op i relationer, virksomheden, økonomi og følelser, som var forbundet med min mors død – men også min frygt for at lade mit liv folde sig helt ud. Jeg fik ryddet op i mange områder af mit liv, og jeg fik begyndt rejsen mod nye mål. 

Jeg fik fornyet mod på forandringer

Da jeg havde fået skabt mere plads fysisk og mentalt, skete der en forandring i de temaer, jeg arbejdede med på forløbet. Jeg fik i højere grad lyst til at bruge forløbet og de mange proaktive handlinger til at nå et mål i min virksomhed, som jeg ikke havde nået, selvom jeg havde forsøgt flere gange. Egentlig var det ”bare” at lave en ny hjemmeside til min virksomhed. Men for mig var det forbundet med, at jeg ville være mere autentisk og stå ved nogle sider af min personlighed, som ellers ikke havde fået meget plads i mit arbejdsliv. Mit feminine lederskab, min forbundethed med naturen, min spirituelle side, min menneskeforståelse og min dybe lyst til at fortælle det, som ellers ender mellem linjerne. De historier, som får os til at mærke, at vi hører til, og at vi hænger sammen med naturen. Vi er naturen.

Jeg satte mig selv fri

Noget af det, jeg virkelig nød ved forløbet var, at vi opholdt os i naturen under flere af øvelserne og i pauserne. Det er et skønt område ved slusen i Købenahvn hvor forløbet afholdes og jeg blev meget optaget af de svaner, som holder til i området. Noter i min dagbog fra forløbet fortæller en historie om, at de oplevelser, jeg registrerede i det ydre landskab, mindede om mine indre oplevelser: ”Jeg så en svane svømme ved slusen det samme sted, hvor jeg har tænkt over, at flow ikke kun er roligt. Det kan også være en vild strøm. Svanen forsøgte at svømme mod strømmen flere gange. Da den stoppede med det, løftede den sig og foldede sine vinger ud”. Jeg indså, at jeg i lang tid havde begrænset mig selv ved at kæmpe mod min virkelighed og forsøge at forcere resultater frem fra et helt forkert sted i mig selv. Jeg havde stækket mine egne vinger og begrænset min frihed. Det er én af indsigter, jeg har fået på forløbet, og som dagligt gør en stor forskel for mig. Hvis vi er i konflikt med virkeligheden, taber vi altid. Når vi accepterer, anerkender og værdsætter det, der er, kan vi sætte os selv fri. 

Et trygt rum til refleksion og udvikling

Jeg elskede at tage af sted på modulerne, og jeg gjorde hele turen til en del af oplevelsen. Jeg nød virkelig at afsætte tid og rum til min personlige udvikling – at være uforstyrret og fokuseret er et stort privilegie i min verden. Selv om de gode intentioner er der i hverdagen, så er det skønt at have tre dage, hvor refleksioner, samtaler, meditation og visualiseringer er på programmet. Jeg var lidt spændt på de lange dage – og det var også intensivt – men det var faktisk bare en fordel med et langt dagsprogram, fordi der var taget højde for at lægge gode pauser ind, og fordi der altid var tid nok til de emner, vi arbejdede med. 
 
Jeg oplevede en stor åbenhed på holdet for at dele de indre og ydre oplevelser, vi havde undervejs i forløbet. Der var virkelig en tryg og fortrolig stemning, og jeg har oplevet en stærk forbindelse med gruppen. Det var mindst lige så værdifuldt at lytte til andre som at blive lyttet til. Jeg har følt mig set, og særligt én oplevelse har været meget rørende. Vi skulle dele med hinanden, hvilke særlige kvaliteter, vi intuitivt sansede, ville kunne hjælpe den pågældende person mest muligt med at nå sine mål. Jeg bruger ofte de ord jeg fik som påmindelse om, at jeg har adgang til de ressourcer i mig. 

Et perfekt balanceret forløb med indsigt og handling 

Det er mit indtryk, at man får mest ud af forløbet, hvis man er parat til at lytte til sin indre stemme og tage den alvorligt ved at sætte de handlinger i gang, der kan få skabt den virkelighed, man ønsker. Jeg var personligt meget glad for de mange proaktive handlinger mellem modulerne, for de holdt mig hele tiden på sporet af det, der var vigtigt for mig. Faktisk er det netop på dette punkt, at jeg synes Practitioneren i Bevidst Lederskab udmærker sig i landskabet af kurser og uddannelser: der er en perfekt afstemt balance mellem personlige indsigter og proaktive handlinger. Jeg tror, alle vil opleve, at man når de mål, man sætter sig for, fordi de kommer fra hjertet, og fordi man bliver kærligt motiveret til at handle henimod dem. 
 
Det vigtigste udbytte for mig på et personligt og professionelt plan er faktisk det samme. Det handler om, at jeg er mere autentisk og ansvarsfuld i mit liv og især i mit arbejdsliv. Jeg fik skabt en ny position for min virksomhed, og det har givet mig en helt enorm frihedsfølelse i min måde at kommunikere på, en øget arbejdsglæde, mange nye kunder og en markant bedre økonomi. 
 
Den største hjælp var i virkeligheden, at jeg fik værktøjerne, tiden, støtten, strukturen, inspirationen og opbakningen til at skabe en ny og anderledes virkelighed for mig og mine. Jeg havde potentialet, men jeg fik modet til at bevæge mig ud på min forandringsrejse med Anders som hjælper. 

Det var kun starten på min svanerejse 

På den sidste dag i forløbet gik jeg en tur som så mange gange før. Denne gang mødte jeg en forpjusket ælling, der opsøgte mig i vandkanten. Mens jeg gik ned mod den så jeg, at en stor hvid svane nærmede sig. Den spredte sine vinger, fløj mod os i høj fart og jagede ællingen væk. Derefter svømmede den hen mod mig og løftede vingerne. Et særligt syn, en rørende oplevelse og et billede på en forandring, der var sket i mig. Den grimme ælling var transformeret til en smuk svane.
 
Da jeg kom hjem, gik jeg videre med min forandring i virksomheden. Det nye logo blev selvfølgelig en svane. Rejsen stopper ikke her. Jeg er blevet mindet om, hvor stor en forandring, der kan ske, når jeg lytter til mig selv og beslutter at gå den vej, der er helt rigtig for mig.

Følg i fodsporene på Ellen og de andre tidligere deltagere

KLIK HER og læs mere om indholdet i Practitioner programmet og hvad det kan gøre for dig. 

Er du klar til at tilmelde dig, interreseret eller bare nysgerrig?


Så kan du også vælge at booke en uforpligtende samtale med mig. Jeg vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt, så vi sammen kan tage en afklarende samtale og finde frem til, om Practitioner programmet kan give dig det udbytte, du ønsker og har brug for i dit liv og arbejde

Jeg glæder mig til at tale med dig.

 

Kh
Anders

  • Black Facebook Icon
  • Black LinkedIn Icon

Anders Søndergaard © 2020   info@anderssondergaard.dk  Tlf. 26 80 13 09